Vi vil altid have Paris

Uddrag

Julie

Mit hjerte hamrede og bankede, og jeg lod mig dumpe ned på toilettet. Han var her. Lige her inden for rækkevidde. Men han var sammen med en kvinde; hans kæreste, måske endda hans kone. Det stak i brystet, og jeg blinkede et par gange for at holde tårerne væk. Der var jo ikke noget at græde over, men jeg var oprørt. Hvis jeg mødte ham, hvad ville jeg så sige? Kunne jeg bare gå tilbage derind, lade som om det var tilfældigt og sige: ”Nej, jamen gud, er det dig? Hvor sjovt.” Det var jo tilfældigt, jeg havde opdaget ham, men han havde ikke set, at det var mig. Jeg blev svimmel, lænede mit hoved mod det blomstermønstrede tapet og lukkede øjnene. Hans stemme kom tilbage. Den var aldrig langt væk.

”Je t’aime … Je suis fou d’amour. C’est toi … que toi. Amour de ma vie.”

Jeg elsker dig … Jeg er vildt forelsket i dig. Det er dig … kun dig. Mit livs kærlighed.

”Je t’aimais tellement,” hviskede jeg. Jeg elskede ham så meget, som mit unge hjerte kunne, men det havde ikke været nok.Julie fra Danmark er tilbage i Paris for første gang i mere end 10 år. Hun har læst fransk på universitetet, underviser i sproget på gymnasiet og har rejst i Frankrig, men er gået en stor bue uden om byernes by. Det er der en grund til. Han hedder François og er hendes ungdomskærlighed. Af en eller anden grund lokkede Paris særligt denne sommerferie. Alene går hun på opdagelse i Paris, genoplever sine yndlingssteder, mens hun skriver old-school breve hjem til veninden, Isabella.

François har ikke glemt sin danske Julie eller Juliette, som han kaldte hende. Forholdet holdt ikke. De ville forskellige ting og var ikke samme sted i livet. I dag ejer han en antikvitetsforretning i Quartier Latin. Han lever et liv med uforpligtende forhold, men mon ikke det er på tide, at der sker noget andet?